Torsdag den 24. september | kl. 14.00 – 15.00

Velkommen til næste virtuelle møde, hvor emnet er Genstart af Dansk Luftfart.

Regeringen har i samarbejde med erhvervslivet nedsat et Forum for Genstart af Dansk Eksport, der skal hjælpe danske berørte virksomheder igennem corona-krisen. Samtidig har regeringen etableret otte genstartsteams, der skal bidrage med input fra forskellige brancher, herunder luftfartsbranchen.

I Genstartsteamet for Luftfart sidder bl.a. Commercial Director Kristian Tvergaard fra SUN-AIR Aviation Group, som på dagens møde vil give os et indblik i teamets arbejde og anbefalinger. Anbefalingerne blev præsenteret af Simon Pauck Hansen, EVP & Chief Operating Officer hos SAS, på et møde i Forum for Genstart af Dansk Eksport d. 15. september 2020.

Derudover fungerer Kristian på baggrund af hans næstformandspost i Dansk Luftfart under DI som rådgiver for arbejdet med Luftfartspakken. Luftfartspakken er en aftale mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, og han vil også her give os indsigt i den politiske aftale.

 

Mødet slutter af med en status fra SUN-AIR Aviation Group, og hvordan de ser på fremtiden ift. de forskellige tiltag i Genstarten af Dansk Luftfart.

Der vil selvfølgelig være plads til at stille spørgsmål og debattere undervejs.

Tilmeld dig HER.

Vi glæder os til at “se” jer til et endnu spændende møde!

Mange hilsner,
Anne Mette

September 2020