Mange tak for de mange gode forslag til hvem, der skal vinde DBTA Prisen 2020! Bestyrelsen har, ud fra en række kriterier, nomineret disse 3:
Permissible Travel Framework | by Festive Road
Festive Road nomineres for den indsats de har gjort for at forberede et ”return-to-travel” for virksomheder i løbet af Covid-19 krisen. Festive Road har skabet et ramme-sæt for hvilke overvejelser man som virksomhed bør gøre sig for at forberede en mulig og sikker tilbagevenden til rejseaktiviteter.
På trods af at de er en konsulentvirksomhed valgte Festive Road dele ”Permissible Travel Framework” åbent (gratis) i alle kanaler. Dermed er initiativet endt med at blive et meget bredt globalt samarbejde mellem virksomheder, som forbedrer, opdaterer, giver input og deler viden og initiativer med det formål at forbedre og udbrede en sikker tilbagevenden til Travel. Initiativet bidrager til at løse en problematik alle Travel managers sidder med i større eller mindre grad – og Festive Road har sat en standard for hvordan det gøres. For virksomheden betyder det at mange ressourcer er ”sparet” og at man gennem et ”katalog” af muligheder kan vælge de elementer, der passer virksomheden bedst. Ved udgangen af september havde mere end 8000 virksomheder globalt benyttet sig af ”Permissible Travel Framework” (ifølge Festive Road selv).
Læs mere om Permissible Travel Framwork HER
COWI
Klimaindsats: COWI skærer markant ned på flyrejser
Nye klimainitiativer:
COWI har besluttet at sløjfe 25 procent af alle flyrejser forbundet med kundemøder og 50 procent af flyrejser relateret til interne møder og seminarer. Det svarer til cirka 11.000 flyrejser om året. Desuden skal COWIs bilpark elektrificeres; alle nye tilsynsbiler vil fremover være elbiler, mens alle nye firmabiler vil være el- og hybridbiler.
COWIs klimamål:
De nye initiativer skal hjælpe COWI i mål med vores ambitiøse klimamålsætninger: COWI ønsker at reducere sit CO₂-aftryk i virksomheden med over 70 procent i 2030, med 2008 som baseline, og i 2050 vil COWI være helt klimaneutral.
Bæredygtighed er vores kerneforretning:
COWIs primære klimaindsats sker fortsat gennem vores arbejde på vores 14.000 projekter over hele verden, hvor vi sammen med vores kunder udvikler løsninger for bæredygtige byer og samfund. F.eks. deltager vi sammen med Ørsted, Københavns Lufthavne, SAS, Mærsk m.fl. i et visionært projekt om udvikling af bæredygtige brændstoffer til vej-, sø- og lufttransport. Og sammen med vores arkitekter, Arkitema, motiverer vi til, at flere bygherrer opfører nye byggerier i træ.
Ønske om at inspirere til klimavenlig adfærd:
Med de nye klimainitiativer bringer vi ’orden i eget hus’. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor de digitale møder i mange tilfælde erstatter de fysiske. Og når det er afgørende at rejse, skal vi altid vælge den rejseform, som giver bedst mening med hensyn til både klimabelastning, omkostninger og tid.
Samtidig ønsker vi at gå forrest og inspirere kunder i hele verden samt andre virksomheder. For vi mener, at bæredygtighed er et samfundsansvar, som vi alle bør tage på os.
Du kan læse mere om COWI klimamål for Travel HER
Johnny Thorsen nomineres for at være en “Travel Technology Innovator”
Johnny Thorsen er med til at skubbe på, udfordre og forandre rejsebranchen. Han er en internationalt anerkendt profil – og meget aktiv på konferencer, i medier, start-ups m.v. Og så er Johnny en rigtig god ven af både DBTA og GBTA – har ofte taget sig tid til at tale og dele visioner. Altid med tankevækkende effekt … Johnny fortjener i høj grad nominering og anerkendelse for sin indsats.
Vinderen findes ved en afstemning blandt DBTAs medlemmer og afsløres på DBTA Julemøde den 10. december. Læs mere om dette møde HER